I Danmark har hver tredje af os rygsmerter, i Storbritannien lider ca. 5 millioner mennesker af kroniske rygsmerter, og i USA koster ryglidelser over 30 milliarder dollars i lægebehandling og tabt arbejdsfortjeneste. Et kæmpe problem!
I dette afsnit skal vi se, hvordan Lone T. Hansen blev befriet for sine kroniske smerter i ryg og bækken, og møde manden som Lone kan takke, nemlig idrætsfysiolog Jan Lasota.
Tanken med programrækken ”Naturligvis” er at vise, hvad der foregår inden for den behandling af de fleste sygdomme, der ligger ved siden af det traditionelle behandlingssystem. Det summer af spændende muligheder, og vel og mærke af muligheder, der er dokumenterede i udlandet eller i Danmark, eller som gennem flere tusinde år har vist deres virkning.
I hver udsendelse ser heilpraktiker Peer Heissel nærmere på et udvalgt emne, som plager mange danskere i dagligdagen, og som han sammen med forskellige behandlere vil søge at finde en løsning på. I hvert program har han derfor besøg af en behandler, som gennem sit arbejde har vist en vej ud af problemet. Og i mange tilfælde fortæller en patient også om behandlingsforløbet.
Peer Heissels bog ”Dit ansigt er en sladrehank” kan købes i dk4 butikken.