Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Jagtmagasinet: Afrikansk storvildt

Denne udgave af Jagtmagasinet handler om kødets oprindelse og jagten på savannens største dyr.

Giraffer er ægte storvildt, som det kræver en stor indsats at få behandlet efter skuddet.

Kødets oprindelse
I denne version af Jagtmagasinet nedlægger Steen Andersen en gammel medtaget giraf i Sydafrika, og følger hele det enorme dyrs vej gennem processen frem til trofæ og mad.
”Det her er et program, som jeg længe har glædet mig til at vise, for vi fortæller historien bagfra. Så vi starter derude, hvor kødet ender - og slutter med at vælte giraftyren,” forklarer Steen, der har slidt med selve jagtens afsluttende detaljer, for at få giraffens dramatiske endeligt til at fremstå så stærkt som muligt.
”Vi vil gerne dokumentere den velkendte jagthistorie om, at alt det kød vi producerer, når vi jager, anvendes til noget fornuftigt. Og det lykkes virkelig her, hvor den halve giraf ender på en lokal kommuneskole, hvor ungerne får kødet. Det er en fest,” fortsætter Steen, som er krystal klar over, at det sikkert vil virke stærkt på en masse af programmets seere – nok mest de der ikke er jægere – at han nedlægger en stor smuk giraf.

Stærke billeder
”Sædvanligvis klipper vi udsendelserne, så selve drabet sådan foregår ude på distancen eller omme bag krattet, men nu skal det altså være,” forklarer jægeren, der mener, at når den rette sammenhæng fremgår tydeligt, så vil alle kunne acceptere, at de vilde dyr omsættes på en bæredygtig måde, og til gavn og glæde for ikke mindst den lokale befolkning.
”Ja, man kan jo aldrig være sikker, men nu vover jeg alligevel at tone rent flag, og så må vi se om vi kan argumenterer tilstrækkeligt stærkt for vores drabelige tendenser,” slutter Steen med et djævelsk smil i mundvigen.


   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.