Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

What2Watch - uge 26

Her, før en kort sommerferiepause, har vores anmeldere haft tid til at kigge på to serier og en film!

"Extraction 2" handler om Tyler Rake, en australsk lejesoldat, der efter at have overlevet sin tidligere mission trækker sig tilbage til en hytte i Østrig. Han bliver dog kontaktet af en fremmed og bedt om at redde sin ekskones søster Ketevan og hendes to børn Sandro og Nina. De tre er i øjeblikket fængslet af hendes gangstermand Davit Radiani i Tkachiri-fængslet i Georgien.
Filmen er instrueret af Sam Hargrave og skrevet af Joe Russo. Chris Hemsworth spiller hovedrollen som Tyler Rake. Af andre skuespillere kan nævnes Golshifteh Farahani, Adam Bessa og Tornike Gogrichiani.

"And Just Like That..." er en amerikansk romantisk komedieserie skabt af Darren Star og en fortsættelse af "Sex and the City". Serien følger Carrie Bradshaw (Sarah Jessica Parker), Charlotte York (Kristin Davis) og Miranda Hobbes (Cynthia Nixon) i deres 50'ere, mens de navigerer i livet og kærligheden i New York City. I sæson 2 vil seerne se Carrie Bradshaw navigere i livet efter tabet af sin mand Mr. Big.

"Hændelser ved vand" er en svensk dramaserie. Serien handler om Annie og hendes datter Mia, der finder to myrdede turister ved en flodbred i en landsby i de Nordsvenske bjerge i 1973. Dobbeltmordet forbliver uløst, indtil en mand vender tilbage til landsbyen 18 år efter mordene, og det sætter gang i en kæde af begivenheder, der kaster lys over dobbeltmordet mange år tidligere.
Serien er baseret på den svenske forfatter Kerstin Ekmans klassiker af samme navn fra 1993.

I ”What2Watch” består den faste anmelderstab af Ann Lind Andersen, Casper Christensen, Kim Sørensen og Maria Månson. Se med, når de anmelder de nyeste film i biografen og de nyeste serier på streamingtjenester.

Se et spot for programmet her:

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.