"Hvorfor anlægger man ikke et stort, underjordisk bymuseum på Rådhuspladsen", spørger dk4´s Frantz Howitz i magasinprogrammet "Arkæologien Rundt". Her kunne man bogstaveligt talt dykke ned under jordens overflade og opleve nogle af de historiske rester af byen på netop det sted, de er gravet frem. På et sådant museum kunne man i det hele taget kommunikere alle Metroudgravningernes fund og resultater ud til turister og byens borgere. "Byens planker" – det første forsvarsanlæg helt tilbage fra slutningen af 1100 årene. Kraniet efter et afhuggede hoved, der har været spiddet og sat op udenfor porten til skræk og advarsel – og som siden er endt i bunden af den ældste voldgrav, hvor nutidens arkæologer har fundet det. Dette er blot et par eksempler. - I både Stockholm og ikke mindst i York har man anlagt nogle af museumsverdenens mest populære museer lige ovenpå eller omkring de steder, hvor der er gjort bemærkelsesværdige fund. Her er der tænkt stort. "Hvorfor gør de danske politikere og Københavns Museum ikke det samme", spørges der i Arkæologien Rundt.
At der rent faktisk tænkes i stort på Københavns Museum er kommet frem i dagene efter dk4´s besøg på de københavnske Metroudgravninger. Der er nemlig store planer om at rykke museet ind på Christian den 4.´s gamle Bryghus nær Christiansborg. Her har de i alt 8000 kvadratmeter længe stået ubrugte hen, og dette vil netop være en passende historisk ramme at udstille og formidle bl.a. Metroudgravningernes fund og resultater under. De nuværende lokaler på Vesterbro er p.t. ved at eksplodere af mangel på plads til de tusindvis af fund, der er gjort i København de seneste 15 – 20 år.



Den nyeste udgave af Arkæologien Rundt viser en del af det, der er gravet frem på Rådhuspladsen det seneste halve års tid. Den brolagte vej - med synlige hjulspor - der førte trafikken ind til byen i højmiddelalderen mellem 1250 og ca. 1500. Fundamenterne efter de ældste byporte og et fragment fra en statue, der er resterne efter dekorationen af facaden. Murene efter den bro, der har ført over voldgraven, hvis bund har været belagt med tykke, glatte egeplanker. Træfundamentet efter Den Kongelige Vandmølle. Tidlige middelalderbegravelser. En træforet brønd fra før portene blev bygget og et væld af fund fra voldgravens opfyldningslag samt fra området udenfor voldene, hvor der har været et heftigt liv.

Når "Arkæologien Rundt – Københavns Metro 2012" sendes første gang fredag den 13. juli er mange af resterne efter det ældste København på Rådhuspladsen allerede gravet helt væk for at vige pladsen for det nye Metrobyggerie. Inden da er alt registreret af arkæologerne fra Københavns Museum – og af dk4, der nåede at fange noget af stemningen fra det ældste København, inden det var for sent. Man må håbe, noget af stemningen af det historiske København vil blive genskabt i de historiske rammer på Christian d. 4.´s Bryghus.