Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Lige nu
Det kattens liv

KulturHave med Janus Møller Jensen

Fra september 2020 har det været historiker Janus Møller Jensen, som har stået i spidsen for Dansk Jødisk Museum. Janus Møller Jensen er ph.d. i historie fra Syddansk Universitet. Han har gennem ti år været afdelingsleder og museumsinspektør på Nyborg Slot og har senest også været direktør for Koldinghus.

Janus Møller Jensen ser et stort behov for, at vi holder fast i vores historie og erindringen af jødedommen gennem tiderne. På den måde, mener han, at vi bedre kan forstå de handlemønstre, som i dag i stigende grad præger vores verden i form af antisemitisme og raceforfølgelse.

Når Janus Møller Jensen er gæst i denne udgave af ”KulturHave”, indgår der i samtalen med Christian Have klip fra bl.a. Dansk Jødisk Museum indefra og den tilstødende begravelsesplads Mosaisk Nordre, og ikke mindst Janus Møllers Jensens tale til den årlige Auschwitz-dag. Museumsdirektøren understreger, at vores fælles historie og kulturarv er en ressource både menneskeligt og økonomisk, hvis vi forstår at omsætte og udvinde den.

”KulturHave” produceres i samarbejde med HAVE.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.