Der er nærmest ikke den sanger i Danmark, som Lei Moe ikke har sunget kor for. Hun var med, da brødrene Olsen vandt Eurovision i 2000 og har været på verdens turné med Randy Crawford.
Den danske sangerinde, der har rødder i det hawaiianske, havde egentlig også besluttet sig for at gå på pension, da hendes veje krydsede komponist og sanger Morten Wittrock. Sammen gik de i gang med at skabe Lei Moes første soloalbum siden 1986.
Og de har været et rigtigt godt makkerpar. Sammen har de produceret en række velklingende numre, der tager udgangspunkt i 70'ernes funk, da de begge har en stor forkærlighed for netop denne genre. Opskriften har været hyggestunder hos Morten, hvor enkelte toner er blevet til hele sange, indspilninger hos gamle musikalske venner og vigtigst af alt; masser af ægge- og avokadomadder.
Se et spot for programmet her