I denne udgave af ”Den Juridiske Brevkasse” er de juridiske eksperter Camilla Kirk og Louise Grunnet inviteret i studiet for at hjælpe med at svare på spørgsmål om bl.a. fremtidsfuldmagter og tilstandsrapporter.
Et par skriver også ind og vil have svar på, hvad de skal gøre, når deres ene søn gerne vil overtage deres sommerhus - uden de snyder deres andet barn rent økonomisk. Skal der gives arveforskud eller laves et gældsbrev? Se med i programmet og hør eksperternes svar.
I ”Den Juridiske Brevkasse” svares der på juridiske spørgsmål indsendt af seerne. Vært og jurist Isse Sandorf Jacobsen bringer forskellige juridiske eksperter med i studiet, som hjælper med at svare på spørgsmål inden for netop deres ekspertiseområde. Programmet er ikke et program af jurister til jurister - det er derimod henvendt til dem, som faktisk har brug for hjælp i deres situation. Derfor bliver der ikke slynget en masse paragraffer ud, som kun jurister forstår, men derimod brugt grafik og cases til at forklare de forskellige problemstillinger.