Søren Dahl elsker det gode liv og den gode samtale, og i RejseTV taler han i hvert program med en gæst, som har et særligt forhold eller kendskab til dagens rejsedestination.
I dette program taler Søren med forfatter Elsebeth Egholm om Malta.
Malta har noget for alle – det lille ørige er både til familieferie og daseferie – og med sine 7000 års historie er det et sandt skattekammer af både historiske og kulturelle oplevelser. Her er alt fra gyldne sandstrande og azurblåt hav til unik historie med blandt andet riddere og fæstninger.