I MotorTV tester vi denne gang fire ret forskellige biler.
Det drejer sig om Mercedes-Benz'' lille A-klasse med lille økonomisk dieselmotor, Suzuki Swift i overraskende stærk Sport version, Kia Sportage, der nu oser af luksus, samt seneste version af Subaru Impreza, der som sædvanlig byder på gedigen kvalitet.
Citroëns premiummærke DS skiller sig nu helt fra modermærket, og åbner egne forretninger rundt om i landet. Vi var med til seneste åbning. Endelig giver vi gode biltips til den kommende kolde årstid - så se med i MotorTV her på dk4.