Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Mit liv med Danmark: Grit Jurack

Håndboldspilleren Grit Jurack voksede op i DDR, hvor hun grundlagde en storslået karriere hos Schönau Leipzig og HC Leipzig, inden hun flyttede til Danmark og blev en toneangivende spiller hos både Ikast-Bording og Viborg HK.

På det tyske landshold har hun været en af de bedste og den mest benyttede spiller, inden hun i 2012 måtte stoppe karrieren på grund af en skulderskade. Jurack har i høj grad haft et liv med og i Danmark, og denne dansk-tyske forbindelse fik en ny dimension, da Grit Jurack i 2015 blev assisterende træner for det tyske kvindehåndboldlandshold med danskeren Jakob Vestergaard som landstræner. Jurack bor i Lyksborg og er knyttet til Flensborg Avis. Hun er hovedpersonen i denne udgave af ”Mit liv med Danmark”.


Med programrækken ”Mit liv med Danmark” indleder dk4 og Flensborg Avis tv-samarbejde for at styrke danskernes kendskab til det danske mindretal i Sydslesvig og for at fremme kulturudvekslingen mellem Danmark og grænseregionen.
I programrækken undersøger vi, hvordan danskere og tyskere syd for grænsen holder fast i deres identitet og deres liv med Danmark. Hvordan det er at leve et liv med Danmark udenfor Danmark, og hvordan det er i det daglige at leve i en både tysk og dansk verden og samtidig holde fast i det danske? Hvordan det er at leve som en del af det danske mindretal i Sydslesvig, og hvordan det er for tyskerne at leve side om side med de ca. 50 000 dansksindede i grænseregionen.

Programvært er chefredaktør Jørgen Møllekær, Flensborg Avis.
De øvrige deltagere i programmerne er: Simone Lange, overborgmester, Flensborg, Flemming Meyer, formand, Sydslesvigsk Vælgerforening, Rasmus Andresen, vice-landdagspræsident, Kiel, prinsesse Elisabeth zu Ysenburg und Büdingen, Lyksborg Slot, Bent Angelo Jensen, direktør og designer, Bahne Bahnsen, formand, Friisk Foriining, Thomas Frahm, kulturkonsulent, Flensborg og viceministerpræsident, miljøminister og landsformand for partiet De Grønne Robert Habeck.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.