Det er 3. år, ”Arkæologien Rundt” besøger udgravningen af vikingeborgen Borgring. I år har dk4’s Frantz Howitz været på besøg hele 3 gange i sommerens løb og fulgt den spændende udvikling, der sluttede med et overraskende gennembrud i forståelsen af Borgrings udseende og udviklingshistorie.

Da de første udgravninger af den nyopdagede vikingeborg Borgring blev fundet i 2014, var der mange teorier i spil. Bl.a. troede arkæologerne, at al jord fra de høje volde var blevet smidt ind i det, der engang har været en helt plan borggård og derved skabt en bakke.

Her i sommeren 2017 har arkæologerne fået det øverste jordlag skrællet af, og det viser sig, at påfyldningslaget helt mod forventning er ganske tyndt. Den store ringvold har simpelthen ligget på en bakke ned til et sumpet areal omkring en å. Her har den sydlige af de i alt fire porte ligget. Selve borggården har med andre ord skrånet og er helt uden spor efter byggerier, sådan som man kender det fra Trelleborg, Aggersborg og Fyrkat.
Inde på det skrå borgområde er der kun fundet tre stolpehuller, og der er totalt tomt for genstande. Til gengæld er der mere at finde i den nordlige og østlige port ind til borgen, og udenfor sydporten ud til det tidligere åløb er der denne sommer sket et forskningsmæssigt gennembrud.


Hvad træet fortæller
Endelig denne sommer lykkedes det arkæologerne at finde så velbevaret, forarbejdet egetræ ved Borgring, at man har kunnet foretage en åreringsdatering. Lige ved siden af hovedvejen gennem ringborgen fra syd mod nord, besluttede man sig nemlig for at lægge en søgegrøft for bl.a. at få styr på de opfyldningslag, der er kommet til i vikingetiden og derefter. Nede i det nederste, sorte lag, der i vikingetiden var åens bund, fandt man flere træstykker. Det største stykke træ bliver i dag tolket som en del af en splintret træport øjensynligt fra sydporten. Det besluttede man sig for at save igennem, og den yderste årring siger år 950. Dertil lægger man det afskallede splintved, der normalt dækker 15-16 år, og så er man fremme ved år 965-66, der er i Harald Blåtands regeringstid.

Traditionelt daterer man ringborgene til år 980, men det er en påstand, der ikke helt holder stik. Fx kan eksperterne se, at det nyfundne træ fra Borgring er samtidig med noget af det træ, der er fundet i og ved Trelleborg. Man kan oven i købet se, at træet stammer fra sjællandske skove.

Under udgravningen lige udenfor sydporten fandt arkæologerne halvdelen af et hjulnarv fra vikingetiden. Det viser, at sydporten har været benyttet til gennemkørsel. Det viser også, at der ganske givet har været en bro ud for sydporten. Dette er noget, der skal undersøges i sommeren 2018.


Branden og borgens efterliv
Da man undersøgte den nordlige portåbning i 2014, fandt man massevis af udbrændt træ, og det samme gjorde sig gældende i den østlige port. Begge porte viser sig at have haft et interessant efterliv oppe i første fjerdedel af 1000-årene. Brandtekniske undersøgelser fortæller, at en påsat brand i begge porte er blevet slukket. Tømmeret har bevaret sin bæreevne, og i østporten er en håndværker flyttet ind. Stolpespor viser, at den ene portside har været lukket til. På et tidspunkt mellem år 1000 og 1025 er porten endeligt styrtet sammen, og håndværkeren har måttet efterlade sin værktøjskasse til stort held for nutidens arkæologer. Inde i porten fandt man desuden hvæssesten, perler og – vigtigst af alt – en speciel type keramik, der kaldes ”Stanfordkeramik”. Denne specielle, glaserede keramik kendes udelukkende fra første fjerdedel af 1000-årene.

Det spændende ved denne sommers udgravning af nordporten var, om også denne port har haft et efterliv, og det har den. Man ser tydeligt, hvordan porten efter branden er blevet jævnet ud og stabiliseret med et lag småsten, og man ser dybe mærker efter hjulspor. Porten har med andre ord fungeret som en gennemkørselsport gennem mange år.
Når man graver for at finde ud af ét, finder man ofte noget helt andet. Det gælder også den nordlige port, hvor der dukkede en stor overraskelse frem fra jorden.


Harald Blåtands vølve på besøg?
Én af sommerens arkæologiske sensationer i den danske presse var fundet af et ganske lille fragment efter et ganske bestemt smykke. Først troede man, at der var tale om en stump dekoration fra et sværd, men så kom professor Søren Sindbæk til at tænke på den gotlandske dåsefibel, som man fandt i en vølvegrav lige udenfor ringvolden på vikingeborgen Fyrkat. Ganske rigtigt. Vølvens dåsefibel mangler flere dekorationsdele, men én af de bevarede dele er lig med det fragment, der nu er fundet i norporten på Borgring. Stammer det lille fragment fra netop den fibel, der blev fundet ved Fyrkat, har Harald Blåtands omrejsende vølve været på besøg på Borgring måske som en del af kongens følge. Vølvegraven kan også være ældre end Harald Blåtands tid, for den specielle gotlandske dåsefibel er en form, man sluttede med at producere omkring år 920.










Nye gennembrud til forståelsen af Borgring
Denne sommer har dk4´s Frantz Howitz besøgt Borgring over tre omgange – 8. juni, 16. august og endelig efter høsten den 29. august, hvor der skete et gennembrud i forståelsen af Borgring. Da høstarbejdet endelig var overstået, kunne gravemaskinen begynde at trække søgegrøfter ude i området omkring borgen, og flere ting overraskede arkæologerne. Lige nordøst for den nordre port, ligger et moseområde, som man kan se er blevet planeret ud af påfyldningsjord efter vikingetiden. Da man gravede sig ned i jordlagene, kunne man se, at vådområdet har været meget større i 900-årene end i dag, og det har ydet borgen en perfekt beskyttelse.
Ud for den vestlige port er der ligeledes trukket søgegrøfter, og her kom så den helt store overraskelse. Det viser sig, at der på et stort areal har været fyldt et op til 2 meter tykt jordlag ovenpå vikingetidens jordoverflade. Borgens vold har derfor i vikingetiden fremtrådt langt mere monumental set udefra end arkæologerne overhovedet havde tænkt sig. Det viser sig også, at der har løbet en bæk eller en å uden for vestporten, så også her har borgen været godt beskyttet. I bunden af det, der engang har været en å, har man endelig fundet grov keramik fra hverdagshusgeråd, sådan som man kender det fra vikingetiden. Indtil nu er det de eneste tingfund, der er gjort fra Harald Blåtands regeringsperiode.

Under dk4´s besøg besluttede arkæologerne sig for at grave en meget dyb søgegrøft lige uden for indgangen til nordporten, der er hele borgens akilleshæl. Det er her, borgen har været mest ubeskyttet og også her, der er mulighed for at finde et ydre befæstningsværk. Hvad man fandt, var tre stolpehuller – et af dem med tydeligt afbrændte trærester. Noget er der derude, men hvad? Svaret når Frantz Howitz ikke at kunne bringe i denne omgang, men selvfølgelig kommer ”Arkæologien Rundt” på besøg på Borgring igen næste sommer.

Se et spot for programmet her