Torsdag aften ramler to af medalje-tagerne fra sidste sæson sammen i Næstved. Det sker når Team FOG Næstved hjemme tager imod Bakken Bears fra Aarhus.
Det Aarhusianske mesterhold har nærmest været selvskrevet til DM finalerne de seneste mange år og er også i denne sæson blandt de absolutte favoritter. I Næstved fik man sine første medaljer sidste år da man hentede bronzen til sydsjælland. Nu vil man have mere og denne uges tv-kamp bliver derfor en fin indikator for at se hvor langt man er i den proces.
De to hold kan præsentere nye amerikanske profiler, krydret med nogle af landets bedste danskere. Og så skal man heller ikke glemme den lange bornholmer, Chris Christoffersen. Med sine 218 cm rager han pænt op i landskabet og kan være noget af en opgave for modstanderne i såvel angrebet som forsvaret.
Kommentatorer: Jens Laulund, Peter Wang og Ole John Nielsen
Reporter: Marika Rasmussen.
Læs mere om sport på dk4