Elisabeth Bomhoff kan fortælle den fængslende historie om sit ophold i Frøslevlejren i Padborg, hvor hun sad interneret i perioden november 1944 frem til meldingen om tyskernes overgivelse maj 1945.
I dette program tager hun tilbage til lejren og genser dét, som var hendes skæbne i næsten et år.
Barakkerne, som nåede at huse ca. 12.000 mennesker i løbet af krigen, står der stadig, og Elisabeth Bomhoff beretter levende om hverdagen i lejren. Det er en historie om at få hverdagen til at fungere og gøre livet værd at leve, trods de beskedne midler man havde. Museumsdirektør Henrik Skov Kristensen bidrager til den faktuelle del.
Den 28. maj 2014 døde Elisabeth Bomhoff i en alder af 102 år. Æret være hendes minde!
”Gensyn på dk4” giver mulighed for at se, eller gense, skatte fra dk4’s tv-arkiv. Udsendelsernes tekniske kvalitet er af ældre dato.