Han har teater i blodet med en far, der var instruktør og teaterchef og en mor, der var skuespiller og leder af byens teaterskole.
Selv debuterede han i en ung alder, men ikke på fars teater. Hurtigt forlod han de skrå brædder for i stedet at blive instruktør og senere teaterchef. Først i Nordjylland, siden i Odense – fars gamle teater – og nu på Folketeatret i København. Han spiller gerne både klassikere og ny dansk dramatik. Da han var chef i Odense, satsede han stort og spillede Oehlenschlæger. Belægningsprocenten var ikke høj, men det var han ligeglad med. Det var vigtigt for ham, skuespillerne og publikum, at man også kunne se Oehlenschlæger i Odense. I dag kan hans forestillinger ses over hele landet i disse år, for en væsentlig del af hans arbejde handler om at tilbyde kvalitetsteater til provinsen. I dette Teatermøde er gæsten Kasper Wilton.