Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Eventyrlige Peru - Inkaernes rige (1:4)

Machu Picchu er én af verdens berømteste turistattraktioner og var selvfølgelig med på listen over de historiske locations, Frantz Howitz aflagde et besøg.

Tag med dk4s Frantz Howitz på rejse til "Eventyrlige Peru – Inkaernes rige".


Peru er blevet et af de førende turistlande for rejseglade danskere. dk4´s Frantz Howitz har på 16 dage i Peru besøgt nogle af landets historiske steder. Det er resulteret i en serie på 4 programmer, der nu sendes på dk4.

Flere og flere rejsebureauer har Peru på programmet vel vidende, at her ligger de store rejseeventyr og venter. Hvem drømmer fx ikke om at opleve Machu Picchu én gang i sit liv?


Peru har meget andet at byde på end Machu Picchu. Den nedfrosne inkapige Juanita, der blev ofret til guderne ved en gletsjer i nærheden af ”den hvide by” Arequipa for ca. 600 år siden. Inkaernes gamle hovedstad Cusco med resterne efter soltemplet Qorikancha og ikke mindst det mægtige Sacsayhuaman, som inkaerne byggede højt hævet over Cusco og dækkede til med guld. Den såkaldt hellige dal, der fører til Ollantaytambo , hvor inkaerne besejrede spanierne – og videre til Machu Picchu, som Hiram Bingham satte på det arkæologiske landkort efter hans første besøg for 100 år siden. Det er blot nogle af de seværdigheder, Frantz Howitz går i dybden med i de første tre programmer af serien ”Eventyrlige Peru – inkaernes rige”.

eventyrlige peru_dr_walter_alva_pgm4_jpg

Dr. Walter Alva fortæller i dk4 om, hvordan han fandt El Sinor de Sipán - Sydamerikas rigeste gravfund – tilbage i februar 1987.

Del 4 af programserien er helliget Nordperu, der er rejsens største overraskelse. Endnu rejser kun få turister nordpå, men efterhånden som den lokale infrastruktur forhåbentlig bliver udbygget, vil flere og flere turister få øjnene op for, at heroppe gemmer nogle af verdens smukkeste museer på store historiske oplevelser. Museo Tumbas Reales de Sipán er det bedste eksempel.

Museo Tumbas Reales de Sipán er opført over to overvældende kongelige gravlæggelser fra Mochekulturen og viser bl.a. to af verdens største og mest bemærkelsesværdige guldskatte. De fulgte de to konger El Senor de Sipán den ældre og den yngre i døden. Også de 26 sammensunkne pyramider Túcume aflægges et besøg . Her boede Thor Heyerdahl i lange perioder , og her støttede han de store udgravningsarbejder. Helt ude ved Stillehavets kyst ligger endnu en pyramide Cao Viejo, hvor dr. Regulo Franco i 2006 opdagede en grav. Den viste sig at indeholde de jordiske rester efter en tatoveret kvinde og alle hendes overdådige gravgaver. Det bemærkelsesværdige fund er udstillet i et moderne museum bygget lige ved siden af den pyramide, hvor fundet blev gjort – bogstaveligt talt langt fra alfarvej.

eventyrlige peru_oerering_pgm4_jpg

El Senor de Sipán den yngres grav indeholdt usædvanlige gravgaver i både guld og sølv – bl.a. tre sæt øreringe. Denne ørering er den smukkeste og regnes i dag som et af verdens mesterværker indenfor guldsmedekunst.

I de første tre dele af ”Eventyrlige Peru – inkaernes rige” er det først og fremmest lokale guider, Frantz Howitz får mulighed for at interviewe om de historiske steder. I Nordperu er det til gengæld nogle af de ”store kanoner” inden for sydamerikansk arkæologi, der stiller op til interviews. Bl.a. dr. Walter Alwa, der fandt El Sinor de Sipan den ældre og den yngre, fortæller om det store fund, der kun kan sammenlignes med Carters opdagelse af Tutankhamons grav. Også dr. Regulo Franco interviewes om hans fund af Lady of Cao og om de lokale gravrøvere, der hele tiden er en trussel imod det arkæologiske arbejde i Peru.

Programmer

Eventyrlige Peru - Inkaernes rige (1:4)


Eventyrlige Peru - Inkaernes rige (2:4)


Eventyrlige Peru - Inkaernes rige (3:4)


Eventyrlige Peru - Inkaernes rige (4:4)
 

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.