Rummet er helt hvidt. Digteren er alene med sin tekst og med spørgsmålene: Hvorfor skriver du digte? Hvordan kom du i gang med at skrive? Hvad inspirerer dig til at skrive? Først fremfører digteren egne tekster og derefter besvares spørgsmålene.
”Lyrikporten” er en unik programrække, der både præsenterer 28 danske digtere fra tre generationer og også giver et indblik i, hvorfor lyrikken er noget helt særligt, og hvad det er, lyrikken kan. ”Lyrikporten” er instrueret af Jørgen Leth, der også selv er på deltagerlisten, og er tilrettelagt af Henrik Poulsen.
I dette program kan man møde digteren Pia Tafdrup.
”Lyrikporten” er produceret i samarbejde med Gyldendal og Jørgen Leth.