Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Søstrene Bisp: Gæst Marianne Jelved

Tal og fakta - videnskabens sprog. Det var det sprog, Marianne Jelved brugte som økonomiminister. Men der er også ”et andet sprog” – kunstens sprog og troens sprog, som Jelved er optaget af.

Det er et sprog, man forstår med hjertet. Et sprog, som man ikke behøver at lære, men som blot skal vækkes til live. Et sprog, der giver mening.

Det taler Tine Lindhardt blandt andet med Marianne Jelved om i denne udgave af ”Søstrene Bisp”. Men samtalen omhandler også, hvordan Gud blev virkelig for Marianne Jelved i 2. klasse - og om, hvordan verden er skabt, om forpligtende fællesskaber og om projektet ’Danmark læser’.


I programmet er der imidlertid også en tredje samtalepartner i form af et bibelcitat, et vers fra en salme eller sang, som gæsten har valgt, og som er en fast del af samtalen. Marianne Jelved har valgt to citater:

Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde

Hans Adolph Brorson
1734

og

“Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?” Den lovkyndige svarede: “Han, som viste ham barmhjertighed.” Og Jesus sagde: “Gå du hen og gør ligeså!”

Lukas kap 10, vers 36-37.


”Søstrene Bisp” produceres i samarbejde med Haderslev stift og Fyns stift.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.