Efter at have hørt Niels Hausgaard udtale; ”Kristendommen er en god idé, som vi burde overveje at indføre!” har Dina inviteret ham til en samtale om, hvordan man indfører kristendommen i sit eget liv.
Er vi danskere kristne – eller tror vi bare, at vi er det?
Hausgaard bekender sig personligt til at forsøge at være kristen og hans tro hænger uløseligt sammen med tvivl.
Dina spørger, hvordan man opdager kristendommen. Hvordan man helt bogstaveligt tager de kristne værdier som kærlighed, tilgivelse og barmhjertighed til sig og udlever dem i praksis. Findes der en dybde i kristendommen, som kan opdages og udleves?
Dina vil også vide, om det er muligt at få et nært forhold til skrifterne og spørger Hausgaard om, hvordan man kan blive dygtig til at leve sit liv. Hvilke værdier har Hausgaard opdaget og taget til sig fra Ny Testamente?
Se med og få svar på, hvad Niels Hausgaard mener, når han siger, at der foregår et fedteri for Gud i kirkerne!