Fra Horsens Ny Teater. Otte talenter inden for populærmusikken kæmper igen om tre pladser i semifinalen. Og mon ikke Keld & Hilda, Kirsten Siggaard og Simone samt programmets ekspertpanel har nogle gode råd til de otte.
Jakob Bo med Koks “Ræk Dem En Hånd, John”, Michelle Nielsen med ”Tænker mig tilbage”, Allan Høier med ”Noget om helte”, Torben Kvik med ”forårsbebuderen”, Bamses minder med ”hvis morgendagen aldrig kommer”, Morten Bo med ”Mød mig i København”, Anny Fyhn med “En favnfuld mørkerøde roser” og Karina Christiansen med ”Når kærligheden dør”.
Under hele udsendelsen kan seerne stemme på deres favorit via sms.
Ole Stephensen styrer slagets gang.