Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Livsvalg: Børn eller ej

Dine, mine, vores eller ikke – det handler om børn – når gæsterne i sofaen taler LIVSVALG. Der er dem, der vil gøre alt for at få dem – og dem, der ikke vil ha’ nogen. Og hvis barn er man egentlig, når man aldrig har mødt sine biologiske forældre?

Vi får færre børn og vi får dem senere, end tidligere generationer fik. Vores krop, og ikke mindst kvindekroppen har en biologisk deadline, der er udfordret af især uddannelse og karriere. Mange kvinder kommer for sent i tanker om, at de også gerne vil have en familie, og selvom fertiliteten topper, når vi er i starten af tyverne, er mange først forældreparate, når de når trediverne.

Nina Stork, jordemoder og grundlægger af Stork-klinik, er en pioner inden for fertilitetsbehandling og har det perspektiv, det giver, at beskæftige sig med noget over en lang årrække, og derfor er hun inviteret ind i sofaen for at fortælle om, hvorfor det kan være så svært at komme i gang med at få børn, selvom det er et brændende ønske.

Leonora1Mens nogle ikke kan se meningen med livet uden børn, er hver 7. danske kvinde faktisk barnløs, frivilligt eller ufrivilligt. En, der altid har vidst, at hun ikke ville have børn, er forfatteren Leonora Christina Skov, der for nogle år siden ramte lige ned i familiebegreberne med en kronik om fravalget af børn. Det viste sig nemlig at være både farligt og tabubelagt i offentligheden at sige, at et godt liv også kan være uden børn. Når man hører hendes brandtale er det svært ikke at komme op af stolen, hvad enten man er enig eller uenig.

Uenig, det er Emmanuel Limal, der har stiftet datingsitet LoveandKids.dk for singler, der ikke kun vil krælighed og sex, men også familie, for han har altid vidst, at han gerne ville være far. Og at det ønske skulle være næsten lige så tabubelagt som Leonoras ønske om ikke at få børn, det gik op for ham, da han begyndte at se sig om efter en kæreste, der også drømte om familie. For han fandt masser af attraktive og dejlige kvinder, der gerne ville ham, men ikke ville familie og som havde svært ved at få sagt fra i tide. I dag lever han i en familie, der består af et delebarn og et barn med den kvinde, han lever sammen med, og selvom han altid har ville have en familie, er den måske kommet i en lidt anden form, end han havde forestillet sig.

Men hvad med barnet? Vi har ofte fokus på forældreskab, men hvem er man, når man ikke kender sine forældre? Det fortæller filosoffen Julia Venus ærligt og gribende om, for hun har som adoptivbarn oplevet at vokse op i en dansk kernefamilie og først som voksen genfinde sin biologiske mor. Undervejs har hun, som en af de ganske få, ophævet sin adoption og er i dag slægtsløs i sine papirer.

Martin1Og hvad har sund juice så med det hele at gøre? Det fortæller Martin Bonde Mogensen, ham med ”Den fedeste juicekur”, for flere og flere undersøgelser tyder på, at en sund livsstil kan være med til at booste sundheden og dermed også fertiliteten. Martin og hans kone Zennie måtte selv igennem 17 fertilitetsbehandlinger, før det lykkes dem at blive gravide, og Martin har derfor også en meget personlig vinkel på dagens emne.

Trænger du til et sundhedsboost, så kunne du overveje denne juice fra Martin og Zennie Bonde Mogensens bog ”Den fedeste juicekur”:

Det grønne brusebad
  • ¼ broccoli (brug stilken, som Martin også gøre det i programmet)
  • 1 stor håndfuld spinat (evt. frossen)
  • 1 håndfuld brøndkarse (eller grønkål)
  • 1 stilk bladselleri
  • ¼ agurk
  • 1 æble
  • 1 pære
  • 1 lime
  • 1 tsk. god, sund olie
  • et par isterninger
Sådan gør du:
Kør alle ingredienser, bortset fra isterningerne, igennem din juicepresser. Kom isterninger i blenderen sammen med den friske juice, og blend i ca. 20 sekunder. Olien røres i til sidst.
Bruger du frossen spinat, kan du vælge at blende den i stedet for isterninger. Frossen spinat kan ikke juices i juice-presseren.


Om serien
I en serie på seks programmer tager Anne Absalonsen livtag med emner inden for sundhed, krop og videnskaben bag, men også med noget af det, der ikke kan måles og vejes, det, vi tit – i mangel af bedre – kalder det alternative. Anne Absalonsen og hunden Nelson inviterer i hvert program spændende gæster ind i et følsomt lounge-studie for at tale om, hvordan de har truffet essentielle LIVSVALG eller hvad deres særlige forudsætninger betyder for den måde, de vælger at leve på. Det er ikke kun snak, for der bliver bl.a. også danset, malet, musiceret og kokkereret i de seks udsendelser, hvor tonen er let, men emnerne vægtige.


Livsvalg Tiltraekning_intro_lille
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.