Det var noget af en overraskelse, da der i 1934 blev fundet en skibsbegravelse fra vikingetiden under en overpløjet gravhøj syd for Kerteminde Fjord, og en endnu større overraskelse må det have været, da man opdagede, at den afdøde var fjernet og graven plyndret for alt af værdi.

Hvad der er tilbage af graven kan man bese, når man går ind i den høj, der i dag dækker over resterne efter skibet med bl.a. anker, ankerkæde, jernnagler og dyreknogler. Dette er det eneste sted i Danmark, hvor et arkæologisk fund bliver formidlet der, hvor det er gjort. At aflægge Ladbyskibet et besøg er en stor og speciel oplevelse især i dag, efter at udstillingsmontren og lyssætningen er blevet fornyet.

Når man har besøgt Ladbyskibet, kan man bese det tilhørende museum, hvor nogle af de originale og mere skrøbelige efterladenskaber fra graven er udstillet. Det gælder bl.a. de jernkrøller, der har været en del af skibets stævn udformet som en drabelig drage. Fra den allerførste islandske lov ved man, at vikingeskibenes drager kunne afmonteres. Det var nemlig et lovkrav, at skibene skulle nedtage dragerne, når de sejlede ind til den islandske kyst, så de ikke kom til at skræmme de lokale ånder.

Det er museumsinspektør Lene Feveile, der viser dk4s Frantz Howitz rundt. Hun har flere teorier om, hvorfor Ladbykongen er fjernet fra sin grav allerede få år efter, at han var gravlagt omkring år 920. Der kan være tale om en genbegravelse i stil med det, man formoder er sket med Gorm den Gamles jordiske rester i Jelling. Det kan være simpelt berigelsestyveri. Endelig er det en mulighed, at en ny hersker – måske Harald Blåtand, der ”samlede sig al Danmark og Norge”, som han skriver på den store runesten i Jelling - har ønsket at skænde den gamle magthavers grav og eftermæle.

At Ladbykongen må have været magtfuld, er der ingen tvivl om. Gravhøjen har haft en yderst central plads i hans rige. Fra toppen af højen har han kunnet kigge over Kerteminde Fjord til halvøen Hindsholm, hvor han måske har haft sin kongelige bolig i Salby. Mod vest ender Kerteminde Fjord i Kertinge Nor, hvor der kan have ligget en havn. Før indsejlingen til Kertinge Nor har der været en beskyttende pælespærring over fjorden, og ved Dræby (betyder ”træksted”) har man været i stand til at drage skibene fra Kertinge Nor over i Odense Fjord, så de ikke behøvede at sejle den lange tur rundt om Hindsholm. – Herfra kunne man hurtigt sejle ud i Storebælt og videre til fx Tissø, hvor der lå endnu et magtcenter. Endnu vestligere ligger ”Odins sted” i dag Odense, hvor Harald Blåtand formodes at have opført ringborgen Nonnebakken. Kong Haralds interesse i Odins sted kan være med til at underbygge den teori, at mindet om en afdød, lokal konge skulle udslettes, og hans jordiske rester fjernes af den ny kongeslægt.

I disse år er frivillige håndværkere i samarbejde med Ladby Vikingemuseum og Roskilde Vikingeskibsmuseum i færd med at bygge en fuldskalakopi af Ladbyskibet. Allerede nu kan man se, hvor fint et skib, det må have været. Der er tale om et klinkbygget smalt krigsskib 22 m langt og kun 3 m bredt med plads til 32 roere og et sejl. Smeden har haft travlt med at producere det flotte anker med ankerkæde og ikke mindst de mange jernnagler, der har holdt egeplankerne fast. Samtidig har lokale brodøser travlt med at beskrive Ladbykongens liv, død, begravelse samt plyndringen af hans grav på et 7 m langt ”tapet” i stil og udførsel som det berømte Bayeuxtapet.

Egnen omkring Ladbykongens grav er i rivende udvikling set ud fra et arkæologisk synspunkt. Detektorfund af yderst høj kvalitet vælter frem fra jorden senest en lille gudefigur fra Revninge nær Ladby. Det er med til at fortælle historien om en egn, der har været et rigt og magtfuldt centrum gennem århundreder. Én af de mest magtfulde må have været den konge, der har været stedt til hvile i Ladby omkring år 920.