Er det alt sammen opført som pral, fordi Harald Blåtand skulle imponere? ”I vikingernes land” besøger denne gang det store, mærkelige kompleks, der i dag betegnes som ”Kongernes Jelling”.
Det er her, Harald Blåtand lod opstille sin store sten over sin far Gorm ”den Harald, der vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne”, som der står skrevet. Men hvorfor havde han så travlt med at skulle sætte sig dette minde i lige netop Jelling, der i vikingetiden lå på et tilsyneladende ikke centralt område midt i Jylland? I det hele taget er der mange gåder forbundet med Jelling-komplekset, og nogle af dem, forsøger overinspektør Hans Ole Matthiesen fra Nationalmuseet/Kongernes Jelling at komme med nogle teorier om.
For at finde forklaringer på Jelling-komplekset har Hans Ole Matthiesen taget dk4s tilrettelægger Frantz Howitz med til Sønder Vissing Kirke, der i vikingetiden lå en dagsrejse fra Jelling. Her er opstillet en runesten, som Mistivojs datter og Harald den Godes hustru satte over sin (unavngivne) moder. – Mistivoj var en abotriterfyrste (Oldenburg i Nordøsttyskland), der havde indgået en alliance med Harald den Gode (Harald Blåtands tilnavn, da han regerede) imod den tyske kejser Otto den Store.
Kejser Otto var, i modsætning til Mistivoj og kong Harald, kristen. Når Harald Blåtand lod sig døbe af munken Poppo, var det sikkert først og fremmest af politiske årsager, da dette dæmpede kejserens lyst til at invadere en nu kristent danerrige. Måske krævede kejseren beviser på Harald Blåtands kristne sindelag.
Også den mægtige Ravningbro ser ud til at være en del af Jellings og Harald Blåtands historie. Den blev bygget i Harald Blåtands regeringstid på det bredeste sted over Vejle Ådal få kilometer fra et naturligt vadested over Vejle Å. Hvorfor er en gåde, for denne længste bro i Danmarkshistorien frem til opførelsen af den gamle Lillebæltsbro, er helt unødvendig set ud fra et praktisk synspunkt. Hvad skulle kong Harald bevise, og hvem skulle han imponere?
”Det er pral”, fortæller Hans Ole Matthiesen. Kong Harald skulle manifestere sin magt og bevise, at han var blevet kristen. Det at bygge en bro, blev i vikingetiden betragtet som en kristen gerning.
Også det enorme Jelling-kompleks ser ud til at være en kulisse, der skulle tjene til bevis for, at Danmark var gået fra hedenskab til kristendom. Hele anlægget er så symbolladet, at intet synes at være tilfældigt.
Oprindeligt har Harald Blåtands far, Gorm den Gamle, været begravet i den af de to Jellinghøje, der i dag kaldes Nordhøjen. Hvis det da ER Gorm den Gamles grav, men dette er indtil videre den officielle teori. Nordhøjen har været omgivet af Danmarks største skibsformede stensætning.
Da Harald Blåtand lod sig kristne, har han ladet den store runesten med budskabet om kristendommens indførelse opstille lige ved siden af sin fars gravhøj.
Som et ekstra signal til omverdenen, lod han opføre endnu en kæmpehøj (Sydhøjen) og lod den dække over en del af skibssætningen. ”NU skulle det hedenske skib ikke længere sejle den døde over til Dødsriget. Nu er vi blevet kristne”, ser ud til at være budskabet. For at sætte ekstra trumf på, ligger toppen af den store runesten præcis midt mellem toppen af Nord-, og Sydhøjen.
Hele det store Jelling-anlæg har været omgivet af en rombeformet 4-5 meter høj palisadevæg, der er anlagt, så diagonalerne fra hjørne til hjørne skærer toppen af Nordhøjen – Gorm den Gamles grav. Gorm er øjensynligt flyttet ud fra sit gravkammer og genbegravet i det, man i dag tolker som en halbygning der, hvor Jelling Kirke ligger i dag. Igen et signal til omverdenen – evt. den tyske kejser – om, at NU har selv min nærmeste forfader fået en kristen begravelse.
Det mærkelige ved både broen over Ravning Enge og hele Jelling-komplekset er, at der ikke er gjort tingfund, der kan bringe os sandheden nærmere. Det ser ud som om, at Jelling-anlægget aldrig har været benyttet til nogen form for beboelse. Der er ingen brønd, ingen affaldslag og ingen tegn på ildsteder. Måske har broen og anlægget været brugt som en kulisse i forbindelse med et officielt besøg og/eller en samling, hvor nogen, måske udsendinge fra kejser Otto, skulle imponeres og overbevises om, at danerne var et kristent folk, men alle nutidige teorier er selvfølgelig gisninger.
Under de nyeste udgravninger omkring Jelling Kirke og de to høje fandt man, for få år siden, frem til, at det hele har været omgivet af palisadevægge, der ser ud til at være brændt ned til grunden. Af hvem, hvornår og hvorfor ved man ikke, men måske allerede af Harald Blåtands søn Sven Tveskæg. – På det tidspunkt var det danske magtcentrum for længst flyttet til Roskilde, hvor Harald Blåtand menes at være stedt til hvile i Domkirken.