Den frygtede sygdom ebola hærger i Vestafrika, og især tre lande er hårdt ramt af smitten: Liberia, Guinea og Sierra Leone.
De første tilfælde af sygdommen blev konstateret i begyndelsen af 2014, og da var mediernes fokus mest på smittefaren og risikoen for spredning til andre lande. Men for befolkningerne i de tre lande blev det dog hurtigt klart, at konsekvenserne af epidemien ville blive meget alvorlige. For at hjælpe med at kaste lys over ebolas hærgen i Vestafrika og med at forstå konsekvenserne af sygdommen har Michael Ehrenreich i denne udgave af ”I udenrigspolitisk selskab” besøg af professor ved Københavns Universitet, Holger Bernt Hansen, der er en absolut kender af afrikanske forhold.
Programmet produceres i samarbejde med ”Det udenrigspolitiske selskab”.