Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Anne-Vibeke rejser: York, England

På den anden siden af Nordsøen ligger skønne England og Anne-Vibeke tager dig denne gang med til regionen Yorkshire, hvor hun både besøger den historiske by York og de imponerende nationalparker i området.

York er speciel interessant set med danske øjne, fordi vikingerne huserede her i flere hundrede år. Anne-Vibeke ser nærmere på den smukke by, der også kan bryste sig af Nordeuropas største gotiske kirke York Minster, lækkert chokolade, Englands ”vådeste” bar og gade Whip-Ma-Whop-Ma-Gate.

Yorkshire er meget mere end York. Anne-Vibeke tager ud i naturen og rejser gennem Yorkshire Dale Nationalpark samt North York Moors, der har Englands største hedelandskab.

Sidst men ikke mindst besøges den rustikke kystby Whitby, hvor Anne-Vibeke både ser nærmere på James Cook museet og smager på Englands måske bedste Fish´n Chips.

Glæd dig til et spændende rejseprogram med engelsk kultur, natur og historie, når det er bedst – Yorkshire har det hele.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.