Hvor mange af os tør indrømme, at vi ikke føler os gode nok, selvom vi forsøger at leve op til omverdenens krav til, hvad vi skal præstere, hvordan vi skal bo og ikke mindst, hvordan vi skal se ud? Emnet i Dinas Talkshow er denne gang "det perfekte samfund".
Dina har fået nok af den ustandselige dyrkelse af perfekte idealer og har i sit liv savnet, at nogen ville stå frem og fortælle, at man ikke bliver lykkeligere af at være hverken kendt eller perfekt.
Gæsterne er generalsekretær for Red Barnet Mimi Jakobsen og politiker Uffe Elbæk, stifter af Alternativet. Mimi Jakobsen fortæller, hvordan hun i sit liv ikke har følt sig god nok og mener, at mange børn og unge betaler en stor pris for dyrkelsen af det perfekte, hvor hvert 5. unge menneske i dag overvejer at lave sig selv om via plastikkirurgi. Uffe Elbæk inviterer i programmet til, at vi sammen åbner op for den modige samtale, hvor vi tør være ærlige om alt det uperfekte i vores liv.
Den danske sangerinde og sangskriver Julie Maria optræder i programmet med egne sange sammen med sit band. De spiller blandt andet nummeret "Også om dagen". Denne smukke evergreen er fra Julie Marias succesfulde album "Yaguar".
Se med, når de to tidligere kulturministre mødes i Dinas talkshow.