Mr. Grand Prix har rundet de 60 år, og de seneste 40 år har han tilbragt på scener rundt om i hele Europa. Han har fået pigehjerter til at smelte og har bevæget sig i mange musikalske genrer.
Manden vi skal møde er Johnny Logan, og samtalen skal handle om musik. Det siges, at Johnny Logan har den hemmelige opskrift på en melodi Grand prix-vinder, selv mener han, at det er hans kærlighed til musik og ægtheden i hans tekster, der har bragt ham sejrene.
Hans nuværende band har rødder i Danmark, og de danske fans har været hans mest trofaste gennem årene. De seneste år har han søgt tilbage mod sine irske rødder med bl.a. ”The irish Connection”, og det er bl.a. numre fra en koncert med irske sange, der flankerer interviewet. Møde med Johnny Logan her på dk4.