Derfor skal vi selvfølgelig til Jerusalem, til den gamle bydels distrikt, hvor de symbolsk religiøse steder som fx ”Grædemuren”, ” Via Dolorosa” og ”dommedagsbjerget” hører hjemme.

Oliventræet bliver, i alle tre hovedreligioner, refereret til som værende helligt – det gælder både i Toraen, Biblen og Koranen.
Det er kun i Jerusalem og det omkringliggende område, at de tre monoteistiske religioner møder hinanden, med deres skærende kontraster.

I Al-Walaji, otte kilometer fra Jerusalem, møder vi Salah, en palæstinensisk muslim, der ”er vogter” for et 5000 år gammelt Oliventræ, et træ der er i fare for at blive fældet pga. bygningen af sikkerhedsmuren.
I Betlehem skal vi møde Johnny Handel - en arabisk, kristen tømmer, der arbejder med oliventræ. I det nordlige Jerusalem, hvor slægten Talmon holder til, åbner Chezky Betzalel – en jødisk bosætter, døren til sin olivenlund.
Til allersidst møder vi, i nærheden af Betlehem, den Palæstinensiske kristne Daoud. Hans olivenlund er nu omringet af seks kolonier, og hans familie er i fare for at blive forvist. Med hjælp fra rabbineren Arik Asherman, prøver Daoud at få ekstremisterne til at forstå, at han kun har reelle og fredelige hensigter.

At møde disse passionerede olivendyrkere i det hellige land, hjælper os til at forstå, at i dette område stikker traditionerne omkring olivendyrkning dybere end religiøse forskelle. At plante, at fjerne rødder, eller at ødelægge et oliventræ er her en politisk handling.

Det er som om at oliventræet er blevet et gidsel, et våben og intet kunne være mindre sandt eller langt fra det, de tre religioner skriver i deres hellige skrifter, hvor oliventræet står for fred.