Denne græske ø med de smukke huse og farverige gader, er scenetæppe i den græske del af vores historie. Derfra tager vi videre til kysterne ved Anatolia til regionen Ayvaik, en af de billedskønne steder i Tyrkiets olivenbevoksede område.
Vi vil se nærmere på et område, der har været plaget af en omtumlet historie, med grænse stridigheder, fra oliventræets optik.

I 1923 da Mustafa Kemal Atatürk genopbyggede et moderne Tyrkiet, på asken fra det Osmaniske rige, stod der i traktaten fra Lausanne, at alle muslimer med tyrkiske aner, som levede i Grækenland, skulle udveksles med alle græske kristne, der boede i Asia Minor.
Denne befolkningsudveksling, på næsten 2 millioner mennesker, har efterladt dybe spor, hvoraf mange er synlige i dag.
Heldigvis er der noget, der lindrer de omstændigheder og den fortvivlelse, der opstod i kølvandet. Både i Grækenland og Tyrkiet har der vokset oliventræer siden tidernes morgen og træerne har sørget for overlevelse og velstand.
Menneskerne mistede deres jord, men de fandt nye olivenlunde, der gav dem nye levevilkår.

Vi genoplever den periode gennem øjnene på to moderne familie, Kiniklis på den græske side og Kursats på den Tyrkiske side. Begge familie har på forskellig måde levet med konsekvenserne siden tabet af slægtens hjem i 20erne - og de konsekvenser, der er i dag.
Oliventræet ser dog ud til at være loyalt til mennesket og deres land, uagtet deres tro, deres helbred eller det flag, der vejrer over dem.