Da Frantz Howitz besøgte Nationalmuseet i maj måned, var den nu aktuelle vikingeudstillings centrum – verdens længste vikingeskib – netop blevet opstillet i den store udstillingshal. Del 1 af ”Vikinger på Nationalmuseet” handlede om netop dette skib og arkæologien bag. - Siden maj og frem til åbningen den 22. juni er pragtgenstande med tilknytning til vikingerne strømmet til Museet fra nær og fjern og fylder nu de mange montrer omkring skibet. Siden åbningen er publikum strømmet til Nationalmuseet og ”VIKING”, for er der noget, der fascinerer og appellerer til vores fantasi, er det netop vikingetiden.

Nu har Frantz Howitz atter aflagt ”VIKING” et besøg for at tale med to af udstillingens tilrettelæggere – museumsinspektørerne Anne Pedersen og Peter Pentz – om nogle af de udstillede genstande og om vikingetidens magtfulde elite. Det er nemlig elitens mennesker og deres symboler, udstillingen går tæt på. – Skibet, der helt sikkert har været kongelig ejendom. Et af Knud den Stores skibe er et godt bud. – Våbnene, som de benyttede, når der skulle plyndres og erobres nyt land. – De varer, de handlede med eller tog med sig som plyndringsgods. – De symbolske genstande, der lader os ane noget om tidens hedenske tro, og endelig en række genstande, der fortæller om den allerstørste omvæltning i Danmarks historie – kristendommens indførelse.

Hvad man ser i udstillingen er den standardisering, der har præget hele vikingetiden. Overalt i de områder, hvor vikingerne har færdedes, ser man de samme typer våben og smykker i gravene, på bopladsområderne eller i de mange skattefund, der er gjort. Selvom der er en stor ensartethed, er der dog også regionale forskelle, når det gælder specielt kvindernes gravgaver.

12 lande har bidraget med genstande fra vikingetiden, og det er virkelig ”highlights”, der præsenteres for publikum. Et godt eksempel er en kæmpe sølvskat ”Vale of York skatten”, der bl.a. indeholdt et karolingisk pragtbæger fra 800-årene samt et væld af brudsølv fra genstande, der har deres oprindelse fra bl.a. Irland, Usbekistan og Afghanistan. Dette viser, hvor bred vikingernes berøringsflade var – på godt og mindre godt. ”Vale of York skatten er udlånt af British Museum og Yorkshire Museum, men også Nationalmuseet har en række egne genstande at vise frem. Et godt eksempel er den lille tredimensionelle valkyriefigur, som en detektorarkæolog fandt i december måned sidste år på en mark ved Hårby på Fyn. Dette er udstillingens senest fundne genstand og vakte sensation, da den blev præsenteret for offentligheden.


Vikingetiden var omvæltningernes tid. Kristendommen blev indført, det var tiden, hvor man kan tale om en statsdannelse, større byer opstod, det romerske alfabet vandt indpas som en gradvis erstatning for runerne, og vi begynder at få navne på nogle af tidens mest magtfulde personer såsom kongerne og deres familier. Alt dette afspejles i udstillingen, der er opstillet i moderne design. Bl.a. er alle montrer støvsuget for forklarende tekster. Disse er placeret på digitale skærme udenfor montrerne, så man nemt kan søge oplysninger om de enkelte genstandes fundsteder og historie. Der er endvidere trykt et fyldigt udstillingskatalog på både dansk, tysk og engelsk, for når ”Viking” lukker ned på Nationalmuseet, skal den videre til både Berlin og London. Med ”Viking” er Nationalmuseet blevet en vægtig medspiller i den internationale arkæologiske verden.