Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Krisecenter for mænd: Hjælp til mænd under radaren

Krisecenter for mænd blev faktisk etableret for 15 år siden på Christianshavn og består i dag af syv centre på landsplan. De ligger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, Randers, Slagelse og i København med to afdelinger.

På trods af den markante omstændighed, er der stadig et alt for stort flertal i befolkningen, der aldrig har hørt om centrene. Fokus har været på ”Krisecenter for kvinder”, men i denne serie stiller vi nu skarpt på baggrunden for at mænd – på linje med kvinder – har samme behov for omsorg, beskyttelse og hjælp i krisesituationer. Flere end en tredjedel af samtlige voldshandlinger mod partner i nære relationer, bliver begået af kvinder.

For at få en dybere indsigt, taler Georg Julin, i de tre dokumentarprogrammer ”Krisecenter for mænd”, med udsatte og sårbare, tidligere og nuværende beboere og med socialfaglig rådgiver, visiterende koordinatorer og en frivillig juridisk rådgiver. Udover at få et dybere og personligt indtryk af de kriser som mændene har været udsat for, kommer vi med alle medvirkende ind bag de problemer, der ligger i behandlingen af de udsatte, også fra myndighederne, herunder Familieretshuset.

En anden problemstilling er, at Folketinget ikke har ligestillet mænds behov for krise- og psykologhjælp. Seneste behandling af Servicelovens paragraf 109 og 110 om ligestilling i de tilfælde, blev afvist af rød blok i Folketinget, hvilket flere gange berøres i udsendelserne.

I første udsendelse møder vi centrets leder, forstander Christina Kirkegaard, der fortæller om de generelle udfordringer, der er for mænd i krise efter vold i nære relationer og Mandecentrets muligheder for konkret hjælp, både med midlertidig bolig og faglig rådgivning. I den anden udsendelse møder vi bl.a. Mikael, der har været ude for en livstruende arbejdsskade, som ødelagde familielivet – og ham selv. Mikael I den sidste af de 3 udsendelser møder vi Isayas, der tidligere har været en succesfuld restauratør i Danmark efter en dramatisk flugt fra borgerkrigen i Etiopien i 1985.


Se programserien allerede nu på dk4.tv
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.