Grundfos-prisen 2012
Grundfosprisen blev indstiftet af Poul Due Jensen's Fond i 2001 med det formål at stimulere, anerkende og støtte national og international forskning i banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for det tekniske og naturvidenskablige område.
Grundfosprisen består af skulpturen "Be-Think-Innovative" samt et kontant beløb på 1 mio. DKK, hvoraf 250 000 DKK går direkte til prismodtageren og 750 000 DKK til videre forskning inden for prismodtagerens område. Prisen uddeles én gang årligt.
I 2012 blev der lagt særlig vægt på bæredygtig miljøteknologi med særlig fokus på vand.
Modtageren af Grundfosprisen 2012, professor Hans-Jørgen Albrechtsen.
Hans-Jørgen Albrechtsen Professor DTU Miljø Institut for Vand og Miljøteknologi Urban Water Engineering (UWE) - DTU Environment Danmarks Tekniske Universitet Bygning 113 Bygning 115, rum 123 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45251586 Fax: 45932850 Mobil: 21763889 Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. |
Hans-Jørgen Albrechtsen
Professor i Public Health Engineering ved DTU Miljø – Institut for Vand og Miljøteknologi. Han er cand. scient. i mikrobiel økologi fra Københavns Universitet i 1986, hvor han i 1991 tog en PhD-grad i grundvandsmikrobiologi. Han har været ansat på DTU siden 1999. Siden 1987 har forskningen været fokuseret på mikrobiologi i grundvand og drikkevand. Han har været arbejdet med mikrobielle processer ved grundvandforurening fra lossepladser, og miljøfremmede stoffers skæbne i grundvandsmiljøer, og har arbejdet specifik med pesticider siden 1996. Gennem de seneste år har forskningen i stigende grad haft fokus på sundhedsaspekter ved vækst og spredning af bakterier i varmtvands- og drikkevandssystemer, samspil mellem biofilm og materialer i drikkevandsforsyning, samt ved anvendelse af alternative vandressourcer.
Han har været leder for en række forskningsprojekter og leder pt. bl.a. et Strategisk Forskningsrådsprojektet SENSOWAQ om udvikling af sensorer til vandkvalitet. Han har desuden deltaget i en række internationale forskningsprojekter indenfor EU. Han deltager i komiteer og udvalg for bl.a. By- og landskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen og DANVA.
Forskningen har resulteret i knap 200 internationale publikationer (57 i internationale ISI-tidsskrifter med peer review) og godt 125 danske publikationer. Han har undervist på en lang række kurser inden for sit fagområde og været vejleder for16 PhD-studerende og mere end 85 eksamensprojektstuderende.
Motiveringen for tildeling af prisen:
Professor Hans-Jørgen Albrechtsen, fra Danmarks Tekniske Universitet, tildeles Grundfosprisen 2012, som en anerkendelse af hans banebrydende forskning inden for mikrobiologi i forbindelse med drikkevand.
Hans-Jørgen Albrechtsen er professor i Public Health Engineering ved DTU Miljø – Institut for Vand og Miljøteknologi. Hans forskning fokuserer på mikrobiologi i grundvand og drikkevand. Han har arbejdet med mikrobielle processer ved grundvandforurening fra lossepladser samt miljøfremmede stoffers skæbne i grundvandsmiljøer, og han har arbejdet med undersøgelser af effekten af pesticider.
Gennem de seneste år har forskningen i stigende grad haft fokus på sundhedsaspekter ved vækst og spredning af bakterier i varmtvands- og drikkevandssystemer, samspil mellem biofilm og materialer i drikkevandsforsyning, samt anvendelse af alternative vandressourcer.
Meget af dette arbejde foregår i nært samarbejde med danske industrivirksomheder (herunder Grundfos) og større vandforsyningsselskaber.
Hans-Jørgen Albrechtsen har været leder af en række forskningsprojekter om udvikling af sensorer til vandkvalitet. Han har deltaget i en række internationale forskningsprojekter inden for EU og han deltager i komiteer og udvalg for bl.a. By- og Landskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen og DANVA. Prof. Albrechtsen er en nøgleperson for den danske forskning vedrørende drikkevand.
Albrechtsens forskning har resulteret i knap 200 internationale publikationer, heraf 85 i internationale ISI-tidsskrifter med peer review, og mere end 160 danske publikationer. At disse publikationer har gjort en forskel ses blandt andet af, at de er citeret mere end 1800 gange og at Albrechtsens h-index er 23.
Udover den store forskningsindsats har Hans-Jørgen Albrechtsen også haft tid til en væsentlig undervisningsindsats på DTU og på Københavns Universitet og han har stået i spidsen for at etablere en forskerskole for ph.d.- studerende inden for "Urban Water and Wastewater Technology and Engineering" i samarbejde med Aalborg Universitet og en række virksomheder inden for drikkevandsområdet.
Det er som en påskønnelse af denne enestående forskningsindsats en stor glæde at kunne tildele professor Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU, Grundfosprisen 2012.
Stream
Se programmet "Grundfosprisen 2012 - Hans Jørgen Albrechtsen"
|
|||
Grundfosprisens bedømmelseskomité
Bedømmelseskomiteen består af bestyrelsesformand Niels Due Jensen, Poul Due Jensens Fond, tidligere rektor Sven Caspersen, Aalborg Universitet, professor Nina Smith, Århus Universitet, Jens Maaløe, CEO hos Terma A/S, og professor Preben Terndrup Pedersen, Danmarks Tekniske Universitet.
Grundfosprisen uddeles kun, når komiteen kan finde en egnet kandidat.
Se tidligere prisvindere