Over hele landet tørner myndigheder og borgere med mellemrum sammen om sager, som involverer natur- eller kulturarv. Ofte er magtforholdet ganske ulige – hvor kommune eller stat har ubegrænsede økonomiske, juridiske og tidsmæssige resurser, har borgerne ingen økonomiske resurser og kun den tid, der er tilbage, når arbejde og familie er tilgodeset.
En særlig spektakulær sag har de sidste fem år udspillet sig mellem en stor gruppe københavnere og Københavns Kommune om Amager Fælled. Til grund ligger en politisk aftale fra 1992, ifølge hvilket den københavnske metro skulle finansieres af salg af stykker af naturen på Amager Fælled.
Men flere politiske partier har siden aftalen skiftet mening, så der er ikke længere samme opbakning til den. Og i mellemtiden er det blevet klart, at Amager Fælled huser mange sjældne dyr og planter, som ikke engang er almindelige på landet mere på grund af brug af pesticider.
Amager Fælleds Venner kæmper for at bevare området, som i dag bruges af mange københavnerne til motion eller andre rekreative aktiviteter.