Modellerne
Medierne er fulde af historier om unge med såkaldt anden etnisk baggrund end dansk, der klarer sig dårligt i udannelsessystemet eller i erhvervslivet. Og selv om der i gruppen af unge, der dropper ud af uddannelsessystemet uden nogen form for uddannelse, er en overrepræsentation af tosprogede unge, så findes der endnu flere historier om ganske almindelige unge og voksne med indvandrerbaggrund, der uddanner sig målrettet, og som klarer sig godt inden for erhvervslivet.
Dem har dk4 har med programrækken ”Modellerne” valgt at sætte fokus på, for de er alle en slags rollemodeller. I hvert program kommer en ung eller voksen i studiet for at fortælle om sit uddannelses- og karriereforløb. Hvorfor lykkes det for nogle? Hvad gør det vanskeligt for andre?
Ghada Balous og Bente Bernth
Nogle af de mest søgte uddannelser for unge tosprogede piger er uddannelsen til social- og sundhedshjælper samt uddannelsen til klinikassistent. Hvorfor det lige netop er disse typer uddannelse, der virker tiltrækkende og realistiske for disse unge og deres familier, kan man få indtryk af i dette program, hvori Ghada Balous, der er født i Libanon, men som nu arbejder som klinikassistent, deltager sammen med Bente Bernt fra skolen for klinikassistenter. Men Ghada fortæller også om, hvorfor alle hendes søskende har gennemgået eller er i gang med en uddannelse, og hvad deres forældres opbakning har betydet i denne sammenhæng.
Imat
Imat er 45. Da han var i starten af tyverne kom han til Danmark fra Irak. Efter mange erfaringer med det danske uddannelsessystem og forskellige beskæftigelsesforløb arbejder han nu som automatikmekaniker hos DSB i en afdeling, hvor der er seks beskæftigede med udenlandsk baggrund ud af ca. 120.
Imat er gæst i denne udgave af ”Modellerne” - dk4s programrække om etniske rollemodeller.
Om sit første møde med Danmark og det danske sprog siger han: ”Et folk med rygsæk og en varm kartoffel i munden”. Men Imat har lært sproget, og han har gjort sig mange erfaringer med hensyn til uddannelse og erhverv. I programmet fortæller han sin personlige historie, giver gode råd og øser af sine erfaringer.
Samina og Demet
På landets handelsskoler har mange elever en udenlandsk baggrund. Sådan er det også på BEC i Ballerup, hvor Samina og Demet følger henholdsvis HHX- og HG-uddannelsen. De fortæller i programmet om, hvorfor de har valgt at gå handels- og kontorvejen, men Samina fortæller også om, hvad hendes funktion som mentor for de andre elever går ud på. Og Demet, der bærer tørklæde, supplerer med erfaringer og synspunkter i den sammenhæng.
I studiet deltager også Ali Sufi, der er integrationsmedarbejder på BEC, hvor han står i spidsen for den såkaldte mentorordning, der er et pilotprojekt med støtte fra Undervisningsministeriet.
Nasir Abdinur Ahmed
Nasir Abdinur Ahmed, kaldet Abdi, er 24 år. I 1992 kom han til Danmark fra Somalia. Han studerer HA i Købehavn og har som mål at blive revisor i et internationalt revisionsfirma. For Abdi, der kommer fra en diplomatfamilie, har det altid været en selvfølge, at han skulle have en videregående uddannelse.
Abdi fortæller i programmet om, hvorfor han har valgt HA-studiet, hvordan hans familie har støttet ham, og hvilke karriemål han har.
Men i programmet deltager også Christian Østergaard fra revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers. Her anser man forskellighed, fx forskellig etnisk baggrund som et aktiv for virksomhedskulturen, så måske kan der komme en aftale på plads mellem Abdi og PricewaterhouseCoopers?
Shifi Pallesen
Hvor tit har De mødt en skønhedsbehandler eller en indehaver af en skønhedsklinik i Danmark med anden etnisk baggrund en dansk? Aldrig eller ikke ret mange gange, vil de fleste sikkert svare. Men det kan der ændres på nu, for i dette program, der er en del af dk4s serie om etniske rollemodeller, er hovedpersonen Shifi Pallesen, der har egen skønhedsklinik i Valby.
Shifi Pallesen fortæller blandt andet om, hvordan det var at komme fra Israel til Danmark, om at lære sproget, om at være iværksætter med anden etnisk baggrund end dansk, om at have specielle kvalifikationer som kvinde fra en anden kultur og om mødet med det danske uddannelsessystem.
Besir og Jamal
”Hvor svært kan det være?” Ja, hvis det handler om at skaffe sig en praktikplads eller en læreplads som bygningssnedker og automekaniker, så kan det være endog meget svært.
Og lettere bliver det ikke, hvis man hedder Jamal eller Besir. Men for de to unge mænd med henholdsvis makedonsk og palæstinensisk baggrund er det lykkedes. De er begge godt i gang med uddannelsen til bygningssnedker og automekaniker.
I dette program fortæller de, hvordan det gik til, hvordan de blev modtaget på arbejdspladsen, hvordan familien hjalp, og hvordan de blev og bliver understøttet af deres ungdomsvejleder.
Gülcan Abdulovski
I dette program kan man møde den unge lærer Gülcan Abdulovski, der med en makedonsk baggrund fortæller, hvad det betyder for hende at være mønsterbryder. Hvorfor hun har valgt at blive lærer, hvilke kvalifikationer hun kan bidrage med som tosproget og tokulturel, hvordan hendes forældres holdning har været til uddannelse, og hvilke erfaringer hun personligt har gjort sig gennem et uddannelsesforløb i Danmark.
Amir Rashid
I dette program er hovedpersonen en mand, der med en familiemæssig baggrund i Pakistan, i flere tilfælde har været en slags foregangsmand i forbindelse med uddannelse og erhverv.
Amir Rashid fortæller om sine foreløbigt ni år inden for politiet, men også om at være en af de første ansatte i Illum med anden etnisk baggrund end dansk, om taekwondo-sporten og om at være leder med muslimsk baggrund inden for McDonald. ”Mine forældre lagde meget vægt på, at vi børn skulle få os en god uddannelse, så vi ikke skulle knokle så meget som de har gjort på fabrikker, i butikker eller lignende”, fortæller Amir, der også indrømmer, at han i folkeskolen vist nok var lidt af en rod.
Hayat Akhundzada
I dette program er hovedpersonen en mand, hvis historie må siges at være ganske enestående – hvis ikke fantastisk. Til han var 16 var Hayat Akhundzada nærmest analfabet, for da han skulle til at gå i skole i Afganistan, var forholdene ganske enkelt blevet så urolige, at hans far vurderede, at det var for farligt at sende sønnen i skole. I stedet begyndte Hayat at arbejde.
I dag er Hayat it-konsulent på Hvidovre hospital, og i programmet fortæller han blandt andet, hvordan det lykkedes ham at foretage dette tigerspring fra analfabet til it-konsulent i Danmark med studentereksamen og flere uddannelser bag sig.
Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og lottopulje.
Dem har dk4 har med programrækken ”Modellerne” valgt at sætte fokus på, for de er alle en slags rollemodeller. I hvert program kommer en ung eller voksen i studiet for at fortælle om sit uddannelses- og karriereforløb. Hvorfor lykkes det for nogle? Hvad gør det vanskeligt for andre?
Ghada Balous og Bente Bernth
Nogle af de mest søgte uddannelser for unge tosprogede piger er uddannelsen til social- og sundhedshjælper samt uddannelsen til klinikassistent. Hvorfor det lige netop er disse typer uddannelse, der virker tiltrækkende og realistiske for disse unge og deres familier, kan man få indtryk af i dette program, hvori Ghada Balous, der er født i Libanon, men som nu arbejder som klinikassistent, deltager sammen med Bente Bernt fra skolen for klinikassistenter. Men Ghada fortæller også om, hvorfor alle hendes søskende har gennemgået eller er i gang med en uddannelse, og hvad deres forældres opbakning har betydet i denne sammenhæng.
Imat
Imat er 45. Da han var i starten af tyverne kom han til Danmark fra Irak. Efter mange erfaringer med det danske uddannelsessystem og forskellige beskæftigelsesforløb arbejder han nu som automatikmekaniker hos DSB i en afdeling, hvor der er seks beskæftigede med udenlandsk baggrund ud af ca. 120.
Imat er gæst i denne udgave af ”Modellerne” - dk4s programrække om etniske rollemodeller.
Om sit første møde med Danmark og det danske sprog siger han: ”Et folk med rygsæk og en varm kartoffel i munden”. Men Imat har lært sproget, og han har gjort sig mange erfaringer med hensyn til uddannelse og erhverv. I programmet fortæller han sin personlige historie, giver gode råd og øser af sine erfaringer.
Samina og Demet
På landets handelsskoler har mange elever en udenlandsk baggrund. Sådan er det også på BEC i Ballerup, hvor Samina og Demet følger henholdsvis HHX- og HG-uddannelsen. De fortæller i programmet om, hvorfor de har valgt at gå handels- og kontorvejen, men Samina fortæller også om, hvad hendes funktion som mentor for de andre elever går ud på. Og Demet, der bærer tørklæde, supplerer med erfaringer og synspunkter i den sammenhæng.
I studiet deltager også Ali Sufi, der er integrationsmedarbejder på BEC, hvor han står i spidsen for den såkaldte mentorordning, der er et pilotprojekt med støtte fra Undervisningsministeriet.
Nasir Abdinur Ahmed
Nasir Abdinur Ahmed, kaldet Abdi, er 24 år. I 1992 kom han til Danmark fra Somalia. Han studerer HA i Købehavn og har som mål at blive revisor i et internationalt revisionsfirma. For Abdi, der kommer fra en diplomatfamilie, har det altid været en selvfølge, at han skulle have en videregående uddannelse.
Abdi fortæller i programmet om, hvorfor han har valgt HA-studiet, hvordan hans familie har støttet ham, og hvilke karriemål han har.
Men i programmet deltager også Christian Østergaard fra revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers. Her anser man forskellighed, fx forskellig etnisk baggrund som et aktiv for virksomhedskulturen, så måske kan der komme en aftale på plads mellem Abdi og PricewaterhouseCoopers?
Shifi Pallesen
Hvor tit har De mødt en skønhedsbehandler eller en indehaver af en skønhedsklinik i Danmark med anden etnisk baggrund en dansk? Aldrig eller ikke ret mange gange, vil de fleste sikkert svare. Men det kan der ændres på nu, for i dette program, der er en del af dk4s serie om etniske rollemodeller, er hovedpersonen Shifi Pallesen, der har egen skønhedsklinik i Valby.
Shifi Pallesen fortæller blandt andet om, hvordan det var at komme fra Israel til Danmark, om at lære sproget, om at være iværksætter med anden etnisk baggrund end dansk, om at have specielle kvalifikationer som kvinde fra en anden kultur og om mødet med det danske uddannelsessystem.
Besir og Jamal
”Hvor svært kan det være?” Ja, hvis det handler om at skaffe sig en praktikplads eller en læreplads som bygningssnedker og automekaniker, så kan det være endog meget svært.
Og lettere bliver det ikke, hvis man hedder Jamal eller Besir. Men for de to unge mænd med henholdsvis makedonsk og palæstinensisk baggrund er det lykkedes. De er begge godt i gang med uddannelsen til bygningssnedker og automekaniker.
I dette program fortæller de, hvordan det gik til, hvordan de blev modtaget på arbejdspladsen, hvordan familien hjalp, og hvordan de blev og bliver understøttet af deres ungdomsvejleder.
Gülcan Abdulovski
I dette program kan man møde den unge lærer Gülcan Abdulovski, der med en makedonsk baggrund fortæller, hvad det betyder for hende at være mønsterbryder. Hvorfor hun har valgt at blive lærer, hvilke kvalifikationer hun kan bidrage med som tosproget og tokulturel, hvordan hendes forældres holdning har været til uddannelse, og hvilke erfaringer hun personligt har gjort sig gennem et uddannelsesforløb i Danmark.
Amir Rashid
I dette program er hovedpersonen en mand, der med en familiemæssig baggrund i Pakistan, i flere tilfælde har været en slags foregangsmand i forbindelse med uddannelse og erhverv.
Amir Rashid fortæller om sine foreløbigt ni år inden for politiet, men også om at være en af de første ansatte i Illum med anden etnisk baggrund end dansk, om taekwondo-sporten og om at være leder med muslimsk baggrund inden for McDonald. ”Mine forældre lagde meget vægt på, at vi børn skulle få os en god uddannelse, så vi ikke skulle knokle så meget som de har gjort på fabrikker, i butikker eller lignende”, fortæller Amir, der også indrømmer, at han i folkeskolen vist nok var lidt af en rod.
Hayat Akhundzada
I dette program er hovedpersonen en mand, hvis historie må siges at være ganske enestående – hvis ikke fantastisk. Til han var 16 var Hayat Akhundzada nærmest analfabet, for da han skulle til at gå i skole i Afganistan, var forholdene ganske enkelt blevet så urolige, at hans far vurderede, at det var for farligt at sende sønnen i skole. I stedet begyndte Hayat at arbejde.
I dag er Hayat it-konsulent på Hvidovre hospital, og i programmet fortæller han blandt andet, hvordan det lykkedes ham at foretage dette tigerspring fra analfabet til it-konsulent i Danmark med studentereksamen og flere uddannelser bag sig.
Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og lottopulje.
