Af: Mia Heldam

Som tv-journalist er jeg utrolig privilegeret og møder ofte spændende personligheder – men nogle relationer er alligevel helt særlige og gør et uudsletteligt indtryk. Sådan var mit første møde med frihedskæmperen Elisabeth Bomhoff.

Jeg havde fået færten af hendes historie og skrev derfor et brev. Hun svarede pænt tilbage, at hun ikke var interesseret i at tale om fortiden. At det var for svært at tænke tilbage på. Det kunne jeg naturligvis godt forstå, men synes på det personlige plan, at det var en skam, at vi ikke kunne få hendes historie på film - som et vidnesbyrd til eftertiden. Der gik lidt tid og så dumpede en invitation til te ind ad brevsprækken. Det blev til en helt uforglemmelig dag i hendes lille træhus i Charlottenlund. Timerne fløj af sted, mens hun fortalte sin historie - og da jeg gik derfra, måtte jeg sidde lidt på en bænk og sunde mig, før jeg kørte hjem. Hendes beretning havde virkelig rørt mig og givet et unikt indblik i livet under 2. Verdenskrig.

Kalenderen skrev februar 2003 og Elisabeth Bomhoff var 91 år. Samme forår gik vi i gang med optagelserne til to dk4-programmer Krigens Pris og Gensyn med Frøslev. Optagelserne bragte os blandt andet til Vestre Fængsel, hvor vi fik lov til at komme ind i den celle, hvor Elisabeth sad i efteråret 1944 – og til Frøslevlejren, hvor hun også sad til fange. Vi havde nogle skønne dage - og jeg har et klart indtryk af, at det var en forløsning for hende at gense nogle af de steder, som havde betydning for historien. På det tidspunkt var hun stadig rask og rørig – og utrolig skarp. Vi diskuterede livligt politiske emner - og jeg kan huske en situation, hvor vores lydmand Jacob spurgte ind til hendes favorit-musiknummer og fik svaret … Let the fingers do the walking med Sort Sol. Hun havde cd’en derhjemme. Jeg tænker på hende hver gang jeg hører nummeret i radioen, for det er ikke mange ældre mennesker, som hører punk/rockmusik. Hun var virkelig en unik kvinde på alle måder.

I 2008 var der premiere på storfilmen ”Flammen & Citronen” og Elisabeth var æresgæst til gallapremieren, da hun havde bidraget til filmens research. Under forevisningen sad hun ved siden af Kronprinseparret og en skøn anekdote – som jeg fik i telefonen dagen derpå tilsat høj latter – var, at hun efter filmen havde rejst sig, uden tanke på den åbne håndtaske i skødet. Kronprins Frederik fik dog reddet situationen, da han faldt på knæ og fik indsamlet læbestift, lommetørklæder mv. så festen kunne fortsætte.
Der var stor mediebevågenhed omkring den nye film – og da dk4’s portrætprogram fra 2003 også indeholdt Elisabeths version af historien om ”Flammen” og ”Citronen” - valgte jeg at lave en opdateret version af Krigens Pris. Det er denne udgave, dk4 nu sender som et mindeprogram.
Den 28. maj 2014 døde Elisabeth Bomhoff i en alder af 102 år. Æret være hendes minde.



Programomtale fra 2008:

Flammen & Citronen - den rigtige historie, fortalt af kvinden, der så Flammen dø.
Virkelighed og fiktion flyder sammen i den nye storfilm om besættelsens modstandsfolk. Den virkelige historie er mere nuanceret og kan opleves på dk4.


”Flammen” døde for fødderne af Elisabeth Bomhoff - den 18. oktober 1944. Dræbt af den giftpille han havde fået af Bomhoff - og som han slugte, da Gestapo trængte ham op i en krog ude i en strandvejsvilla nord for København. Tyskerne havde slæbt den døende modstandsmand ned ad trapperne, så hans hoved dunkede mod hvert eneste trappetrin. Flammen udåndede på entregulvet neden for trappen, mens de tyske soldater holdt Elisabeth Bomhoff og villaens beboere op. Sådan slutter et af besættelsestidens mest dramatiske kapitler. Elisabeth Bomhoff blev arresteret og ført til en uvis skæbne i først Vestre Fængsel og siden Frøslevlejren.


I dag er Elisabeth Bomhoff 96 år gammel, og skønt helbredet ikke længere er det bedste, husker hun stadig krystalklart. Ikke bare de dramatiske minutter i strandvejsvillaen, hvor hun havde søgt tilflugt sammen med Flammen, da jorden for alvor begyndte at brænde under de to medlemmer af modstandsgruppen Holger Danske. Men også i nuancer og detaljer alle de andre dramatiske begivenheder med stikkerlikvideringer, sabotage og den evige angst for at blive angivet.

Efter krigen gik der 25 år før Elisabeth Bomhoff kunne tale med andre om sine oplevelser – og kun nødigt – men i dk4’s dokumentarprogram Krigens Pris tager hun seerne med til nogle af de steder, der har haft betydning for hendes historie – herunder Vestre fængsel og Frøslevlejren. Det er samtidig en historie om kærlighed og venskab – og sorgen over dem, som ikke overlevede krigen.

I Ole Christian Madsens premiereaktuelle film ”Flammen & Citronen” spiller Charlotte Rathnov Elisabeth Bomhoffs karakter. Hendes beretning til eftertiden var en vigtig del af filmens research og hun har således hjulpet manuskriptforfatter Lars K. Andersen under tilblivelsen af den aktuelle storfilm. Den 25. marts 2008 var den stærke modstandskvinde æresgæst i Imperial, da der var gallapremiere på ”Flammen & Citronen”. Denne store aften dækkede dk4 naturligvis og resultatet kan ses i ”Krigens Pris”.



Foto:
Citronen, Jørgen Haagen Schmidt
Foto: Frihedsmuseet

Elisabeth Bomhoff
Foto: dk4

Flammen, Bent Faurschou-Hviid
Foto: Frihedsmuseet